Jeg snakkede forleden dag med en hundeejer, som ikke har sygeforsikring på sin hund, fordi som han sagde: “Det kan ikke betale sig”. Det studsede jeg lidt over, og tænkte på om han egentlig har ret? Min første reaktion som dyrlæge var, at det naturligvis slet ikke passer, og jeg har set mange hunde- og katteejere, som har haft utrolig stor gavn af deres forsikring, og som har gjort en stor forskel i den behandlingsform, som ejerne har kunne vælge og tilbyde deres kæledyr uden behov for at skulle blande økonomi ind i det.
Men ser man overordnet på det, så er “forsikringsbranchen” vel indrettet sådan, at de mange betaler for de få. Hvis der ikke var penge at tjene, så var der nok ikke forsikringsselskaber. Så hvis vi ser på hele gruppen af hunde og katte i Danmark, så kan det nok ikke betale sig rent økonomisk at sygeforsikre alle dyrene, da kun en lille del af dem bliver syge, og som dyrlæge ser vi jo typisk ikke alle de raske dyr (bortset fra ved vaccinationer), og dem er der heldigvis stadigvæk flest af.
Nu er vi dog ikke fælles om at betale for udgifterne til kæledyrene i Danmark og selv om risikoen for at kæledyret kommer til skade er lille, så står man alene med problemet hvis uheldet er ude, og man står også alene med den økonomiske belastning. Vores kæledyr er et personligt foretagende, og det der bekymrer os er ikke om kæledyr generelt bliver syge, men om lige vores eget bliver sygt.
Lidt pudsigt, synes jeg, er de kæledyrsejere, der typisk argumenterer for ikke at have en forsikring, fordi deres kæledyr er sund og rask og aldrig har været syg. Nu er sygdom eller uheld jo desværre ikke noget, der altid kommer stille og roligt, og som man kan planlægge efter. Hunden kommer ikke ind til dig en morgen og siger, at nu bliver den nok syg om et par måneder, så det vil være en god ide at tegne en forsikring nu, så er vi forberedte. Nej, sygdom eller uheld kan komme som lyn fra en klar himmel, og kan pludselig koste rigtig mange penge. Jeg har set hvalpe på 4 måneder falde ned fra en stol og brække benet, katte hoppe ud fra 3. sal, selv om ejerne var sikre på, at det kunne deres kat aldrig finde på, set hunde og katte blive påkørt og set hunde få en akut diskusprolaps. Sådanne ting kommer når man mindst venter det.
Jeg skal ikke bestemme om kæledyrsejere skal forsikre deres dyr, det må de helt selv bestemme. Men jeg vil dog meget gerne gøre opmærksom på, at det er et emne man selv bør diskutere i hjemmet, hver gang man får sig et nyt kæledyr. At ignorere det og “glemme” det er også et valg.
Vi håber naturligvis alle på, at vi aldrig får brug for vores forsikringer, og at vores kæledyr er sunde og raske til den dag de skal herfra. Men ikke at have taget stilling til hvad man gør og kan gøre hvis uheldet er ude, ja det er ganske enkelt usmart og ingen bør udsætte sig selv for det beslutningsmæssige og følelsesmæssige dilemma, der kan opstå. Husk på at sygdomsbehandlinger og vagtbesøg kan koste alt fra 1000,- og helt op til 40.000,- kr. Nogen vil slet ikke bruge så mange penge på deres kæledyr uanset om det er forsikret eller ej, og det er helt ok, bare man har taget stilling og er forberedt. Derudover er der naturligvis hele den etiske og dyrevelfærdsmæssige diskussion, men den tager vi en anden dag.
Her er 4 typiske måder jeg oplever at kæledyrsejere håndterer det på:
- Man er allerede økonomisk stærk og kan sagtens betale uden forsikring
- Man tegner en forsikring
- Man laver en opsparing, hvor man sætter et fast beløb ind hver måned til kæledyret. Hvis man aldrig får brug for pengene, så har man dem til sig selv eller til et nyt kæledyr den dag man skal sige farvel til det gamle. (Her er der dog en vis risiko i starten, inden man har sparet ret meget op)
- Man vil ikke bruge mere end et par tusinde på sit kæledyr alligevel, herefter overvejer man aflivning.
Tegn en forsikring eller lad være, det bestemmer du, men lad det ikke være op til din økonomi at diktere hvilken behandling du skal vælge til dit kæledyr, hvis det en dag går galt.